ERHVERVSEJENDOMREGION HOVEDSTADENREGION SJÆLLANDREGION SYDDANMARKREGION MIDTJYLLANDREGION NORDJYLLAND
response.write(sTopLogo1Alt) # #
HOMEOM ERHVERVSEJENDOMFEATURE ARTIKLERANNONCERINGKONFERENCERREDAKTIONENKONTAKT OS

Ret ryg og høj kvalitet i byggeriet

14. oktober 2009

Tomas Jandorf, arkitekt og direktør i Tetris A/S, Ejendomsudvikling fylder 50 år den 17. oktober.
Arkitekten Tomas Jandorf er en af hovedmændene bag en af dansk byggeris stille succeser, Tetris Ejendomsudvikling A/S. Uden at gøre noget større væsen af sig, er det lykkedes Tomas Jandorf og hans partner Rasmus Friis, at rekonstruere deres del af Oskar Jensen Gruppen. Med god grund har de to partnere i Tetris, i et turbulent år i ejendomsbranchen, kunnet rette ryggen, med en række projekter i porteføljen, der peger mod en stabil drift af deres nystiftede virksomhed langt ud i fremtiden.
Tomas Jandorf besidder i developer branchen en usædvanlig kombination af fagligt funderet viden om arkitektur med viden om jura og kontraktforhold indenfor byggeri. Med denne ballast har han deltaget i skabelsen af højprofilerede kvalitetsprojekter som Nokia i Sydhavnen, Kromann-Reumerts domicil i Kalkbrænderihavnen og senest Rederiet Nordens domicil i det Gamle Bryghus på Tuborg.
Tomas Jandorf tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole på Erik Christian Sørensens afdeling i 1986. Trods sin kreative uddannelse var det grundlaget for byggeri; det kommercielle og kontraktforhold, der var Jandorf's store interesse. Han kom hurtigt i en effektiv skole hos 80'ernes store danske ejendomsudvikler, CEVO Invest. Den unikke kombination af sans for æstetik og kvalitet kombineret med en til tider næsten knasende tør gennemgang af kontrakter og byggeteknik nød PFA Byg godt af. Tomas Jandorf var en del af det team, der gennem 90'erne opbyggede PFA Byg til at være en af de toneangivende bygherrer, der fik arkitektur, ufravigelige høje kvalitative krav til materialer og økonomi til at gå op i en højere enhed. I 2002 blev Tomas Jandorf partner i den rådgivende ingeniørvirksomhed Emcon, hvor han frem til og med 2005 raffinerede sin viden om projektvurderinger, due diligence ved ejendomskøb, investeringsanalyser osv. nationalt som internationalt. I 2006 gik turen videre til Oskar Jensen Gruppen, der nød godt af den troværdighed, der omgiver den altid sympatiske, venlige og præcise Tomas Jandorf. En troværdighed og integritet Jandorf uplettet kan arbejde videre med i Tetris.

For yderligere informationer: Pia Korneliusen, TETRIS A/S, +45 7011 8099, Mobil +45 4042 3925 - E-mail: pro@tetris.as