Valad Property Group har udnævnt Carina Randow til Letting Manager. I den funktion får hun ansvaret for forhandlinger med potentielle lejere i hele Valads danske ejendomsportefølje. Carina Randow er uddannet ejendomsmægler.
Samtidig er Thomas Grauslund Nielsen blevet udnævnt til Senior Asset Manager. Han har stor erfaring med både Valads danske ejendomme og Valads forretning. Thomas Grauslund Nielsen er uddannet cand. merc. i finansiering og regnskabsvæsen.
Valad Property Group investerer i og administrerer erhvervsejendomme i hele landet.