Mangler vi en vigtig nyhed fra din virksomhed eller dit erhvervsområde - eller savner du nyheder indenfor et specielt område? Send os din kommentar, nyhed e.l. nedenfor:
Annonce
Annonce
Annonce
Victoria Properties er på vej til at afslutte det bebudede køb af en portefølje med 86 boligudlejningsejendomme i Berlin. Selskabet har netop indgået betingede købsaftaler med en samelt værdi af 930 mio. kr.
Victoria Properies
Yderligere oplysninger:
Victoria Properies
Administrerende direktør Peter Westphal
T: 45 47 75 00
E:pw@victoriaproperties.dk
Ifølge en meddelelse fra Victoria Properties omfatter porteføljen 1.961 lejemål, heraf 1.767 boliglejemål og 194 erhvervs- lejemål. Købet betyder en fordobling af koncernens ejendomsportefølje og omsætning.
Andre nøgletal vedr. porteføljen:
* Det samlede udlejningsareal: 143.030 kvm.
* Den årlige lejeindtægt: 67,8 mio. kr.
* Tomgangen: knap 5 procent
* Kvadratmeterpris for ejendommene: 6.511 kr. pr. kvm.
Victoria Properties har indgået betingede aftaler med fire danske banker om finansiering af transaktionen.
Erhvervelsen vil finde sted efter samme model som den mindre akkvisition, som Victoria Properties gennemførte ultimo 2010. Erhvervelsen vil således blive finansieret ved en overtagelse af den hidtidige 1. prioritetsfinansiering ydet af tyske banker. Denne finansiering udgør ca. 75 procent af købesummen, og tilknyttede fastrenteaftaler udgør yderligere ca. 10 procent af købesummen.
Den resterende del af købesummen skal skaffes gennem udstedelse af nye aktier i Victoria Properties og en kontant betaling til sælgerne på 64,7 mio kr.
En del af den kontante del af betalingen planlægges finansieret via en andel af provenuet fra kapitaludvidelsen som gennemføres i december.
Såfremt den kontante fortegningsemission i december ikke bliver fuldtegnet, er det med sælgerne drøftet, at en del af den kontante betaling eventuelt kan erlægges i aktier, ligesom det er forventningen, at en andel vil kunne udskydes til senere betaling, hvorved den vil kunne blive betalt af den løbende driftsmæssige indtjening i Victoria Properties koncernen.
Betaling med yderligere aktier og/eller udskydelse af betalingen er dog ikke endnu accepteret af sælgerne, hvorfor der er en risiko for, at en eller flere af handlerne ikke gennemføres, hvis sælgerne ikke accepterer sådanne vilkår.
Udover den kontante betaling forventes der udstedt op mod ca. 935.500 nye aktier såfremt de indgåede aftaler bliver godkendt af de tyske 1. prioritetsbanker.
Aftalerne er indgået som fire uafhængige aftaler, der kan afvikles uafhængigt af hinanden.
Resultatforventing fastholdes
Erhvervelsen af ejendomsporteføljen forventes i 2012 og årene derefter at øge koncernens indtjening væsentligt, men vil ikke have indflydelse på resultatforventningerne for 2011.
Victoria Properties fastholder en forventning om et resultat i 2011 i størrelsesordenen EUR 2,5 - 3,0 mio. svarende til 18,6 - 22,3 mio. kr. før dagsværdireguleringer af ejendomme og gæld.
Ifølge en netop udkommet delårsrapport oplevede selskabet en fortsat fremgang i omsætningen for 1.-3.
kvartal 2011 blandt andet som følge af tilkøbte aktiviteter. Således blev omsætningen på 11,5 mio euro mod 10,3 mio. euro i 1. -3 kvartal 2010.
Rapporten konstaterer derudover, at salget af ejendommen Westhafen i Frankfurt forløber som forventet. Det er
aktuelt solgt 32 af de 141 lejligheder til en samlet salgssum på EUR 11,9 mio. De opnåede salgssummer indebærer en væsentlig avance i forhold til anskaffelsessummen.
Generelt har den stigende efterspørgsel efter lejligheder i Berlin medført, at der dels har kunnet varsles lejeforhøjelser, og dels opnås et højere lejeniveau i forbindelse med den løbende normale lejerudskiftning.
Driften af den erhvervede ejendomsportefølje udvikler sig bedre end forventet. Tomgangen er under 1 procent, og der er gennemført pæne lejeforhøjelser for mange af lejerne som følge af stigningen i det generelle lejeniveau i Berlin. For en enkelt ejendom er der varslet den maksimale stigning på 20procent, skriver Victoria Properties i sin rapport.
Konference om Finansiering af ejendom:
Byens Ejendom afholder den 23. April 2012 i København en konference om Finansiering af ejendom. Program kommer snart.
I årene 2010-2013 er der afsat 10 mio. kr. årligt til forsøgsprojekter, der kan være med til at udvikle den almene boligsektor. Midlerne kan nu søges i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Læs mere
Værd at besøge:
Danmarks største portal for annoncering salg af kontor, butik, klinik, lager, restauration mv. til leje og salg
Danmarks største kartotek over virksomheders søgninger efter erhvervslokaler.
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig