Strukturplan for Viborg-bydel med 1.400 boliger på plads

Strukturplan for Viborg-bydel med 1.400 boliger på plads

En bydel med 1.400 boliger mellem Søndersø og Vedsø syd for Viborg, er kommet et skridt nærmere efter at Byrådet i Viborg har vedtaget en strukturplan for området.

Kontakt

Kilde

Viborg Kommune

Yderligere oplysninger:
Viborg Kommune
Borgmester Søren Pape Poulsen
T: 30 85 89 75
E-mail: sni@viborg.dk

Viborg Kommune
Plan, Teknik & Miljø
Planchef Karl Johan Legaard Jensen
T: 87 87 55 50
E-mail: kjl@viborg.dk
www.viborg.dk/arnbjerg

Syd for Søndersø arbejder Viborg Kommune med at udvikle en ny bydel tæt på by, skov og sø. Bydelen kommer til at indholde cirka 1.400 boliger til cirka 3.000 indbyggere.

Byrådet har nu vedtaget en strukturplan for området, som både omfatter arealer nord og syd for Århusvej. Den nordlige del får navnet Arnbjerg, og det bliver her den videre planlægning begynder.

I løbet af 2012 udarbejder Viborg Kommune en lokalplan for den første etape i Arnbjerg. Dermed bliver det muligt at byggemodne i løbet af 2013, så grundsalg i området kan starte.

Planen er at skabe en bæredygtig bydel, der er tænkt i helheder fra start til slut. Der skal blandt andet:
· Bygges tættere end normalt i forstæderne
· Drages større fordel af de landskabelige kvaliteter
· Skabes mere fælles og mindre privat natur
· Være stier, der gør det lettere at tage cyklen end bilen
· Skabes blandede boligformer

- Jeg glæder mig over, at vi nu kan tage fat på at realisere planerne for den nye, bæredygtige bydel. Byen har en unik udviklingsmulighed mod syd. Vi har i Byrådet store forventninger til, at netop dette område bliver bærende i forhold til at tiltrække nye borgere og fastholde Viborgs positive befolkningsudvikling, siger borgmester Søren Pape Poulsen.

Der bor ca. 100.000 mennesker i Viborg Kommune.

Hør mere om udvikling af Arnbjerg og andre store investeringer i Viborg:
ByensEjendom afholder den 14. maj 2012 en konference om "Udvikling og investeringer i Viborg 2013 - 2018". På denne konference får du den nyeste viden om Viborgs ejendomsmarked, bydudvikling og store projekter i de næste 5 år.



Forsiden netop nu

17. maj 2012, Piotr Szutowicz

Strukturplan for Viborg-bydel med 1.400 boliger på plads

10 mio. til forsøgsprojekter i den almene boligsektor

I årene 2010-2013 er der afsat 10 mio. kr. årligt til forsøgsprojekter, der kan være med til at udvikle den almene boligsektor. Midlerne kan nu søges i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Læs mere

Værd at besøge: