Mangler vi en vigtig nyhed fra din virksomhed eller dit erhvervsområde - eller savner du nyheder indenfor et specielt område? Send os din kommentar, nyhed e.l. nedenfor:
Annonce
Annonce
Annonce
Det 150 år gamle statsfængsel i Vridsløselille skal lukkes. I stedet investeres der ca. 600 mio. i opførelse af et nyt fængsel på Falster. Byggearbejderne udbydes i løbet af 2012.
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Yderligere oplysninger:
Kriminalforsorgens Anlægsenhed
T: 72 55 40 00
E: anlaegsenheden@kriminalforsorgen.dk
AP Arkitekter
Sten Ostenfeld
T: 2080 8585
E: so@alexpoulsen.dk,
C.F. Møller
Thomas Käszner
T: 32 88 78 65
E: tk@cfmoller.dk,
Rambøll Danmark
Zickan Kristensen
T: 51 61 57 23
E: zk@ramboll.dk
Direktoratet for Kriminalforsorgen er ved at lægge sidste hånd på et hovedprojekt i forbindelse med opførelse af et nyt lukket fængsel på det nordlige Falster. Projektet udarbejdes i samarbejde med C. F. Møller, Rambøll Danmark og Marianne Levinsen Landskabsarkitekter.
Det er nu planlagt, at byggearbejderne udbydes af to omgange:
* Inden sommerferien udbydes de forberedende arbejder med overordnet byggemodning og etablering af byggeplads mv. Udbuddet sættes i gang med en prækvalifikationsrunde, der starter sidst i april, og det er hensigten, at udførelsen heraf starter i november i år.
* Efter sommerferien udbydes resten af arbejderne i en række storentrepriser. Den endelige entreprisedeling er endnu ikke fastlagt, men der planlægges efter, at prækvalifikationsrunden starter i oktober i år, og at udførelsen af disse arbejder starter i foråret 2013.
Guldborgsund Kommune har udpeget en byggegrund på det nordlige Falster. Grunden er placeret i landzone, men ligger transportmæssigt centralt. Arealet er i privat eje og skal enten købes eller eksproprieres af de private lodsejere.
AP Arkitekter er bygherrerådgiver.
Fortættet bymiljø
Det nye fængsel er tænkt som et mindre, fortættet bymiljø med varierede, rumlige oplevelser, funktionel tæthed og gode muligheder for at orientere sig.
Hver enkelt bygning i det samlede kompleks har sin egen identitet. Fængslet udgør hele den indsattes verden, og forskellige bygningsudtryk er en vigtig del af den indsattes oplevelsesunivers. Overordnet set fremstår komplekset i tegl i en varm, grålig tone, skriver Direktoratet for Kriminalforsorgen på sin hejmesidde.
Det kompakte, bymæssige greb betyder, at der indenfor muren også bliver plads til motion og til at anlægge en æbleplantage som en integreret del af landskabet. Den seks meter høje, stjerneformede perimetermur skaber med sine knæk og skift et dynamisk forløb med en fornemmelse af dialog med verden udenfor.
De bygninger, hvor de indsatte opholder sig, er organiseret med fælles beskæftigelsesfaciliteter ind mod fængslets fælles, centrale områder med øget grad af privathed udad mod anlæggets øvrige arealer. Således er alle celler placeret med frit udsyn mod landskabet og uden mulighed for visuel kommunikation mellem de individuelle celler.
Baggrundsinformation - historik
I efteråret 2010 blev et konsortium bestående af C.F. Møller og Rambøll udpeget som endelige vindere af en projektkonkurrence om udformningen af fængslet, og der er efterfølgende indgået en kontrakt med disse som totalrådgivere.
I december 2011 godkendte Direktoratet for Kriminalforsorgen det projektforslag, som fastlægger bygningernes placering, udformning og indhold. Projektforslaget er en viderebearbejdning af konkurrenceprojektet, hvor kommentarer fra blandt andet brugergrupperne er indarbejdet.
Konference om Hospitalsudvikling i Syddanmark:
ByensEjendom afholder den 15. maj 2012 en konference om "Udvikling og investering i hospitaler i Syddanmark". Få overblik over de store hospitalsprojekter og hør mere på konferencen om: Hvor investeres der, hvor meget, hvem skal tegne og bygge. Hvad kommer der af investeringer rundt om hospitalerne - og hvordan vil de omkringliggende områder blive påvirket.
I årene 2010-2013 er der afsat 10 mio. kr. årligt til forsøgsprojekter, der kan være med til at udvikle den almene boligsektor. Midlerne kan nu søges i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Læs mere
Værd at besøge:
Danmarks største portal for annoncering salg af kontor, butik, klinik, lager, restauration mv. til leje og salg
Danmarks største kartotek over virksomheders søgninger efter erhvervslokaler.
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig