Mangler vi en vigtig nyhed fra din virksomhed eller dit erhvervsområde - eller savner du nyheder indenfor et specielt område? Send os din kommentar, nyhed e.l. nedenfor:
Annonce
Annonce
Annonce
Nordens største solcelleanlæg består af 2.600 solcellepaneler med et effektivt solcelleareal på 4.650 kvm, fordelt på 15.000 kvm tagareal.
SEB Pension har i samarbejde med GreenGo Energy etableret Nordens største solcelleanlæg på Teknikerbyens tag i Virum. hvor bl.a. rådgivningsvirksomheden Alectia og DONG Energy er lejere. Solcelleanlægget øger den samlede kapacitet på solcelleanlæg i Danmark med næsten 8 procent.
Solcelleanlægget på Teknikerbyens tag i Virum er mere end dobbelt så stort som Nordens hidtil største anlæg. Solcelleanlægget vil producere 545.000 kWh – eller cirka 0.55 GigaWatt timer årligt (GWh), svarende til 120 husstandes gennemsnitlige elforbrug.
”Vi synes, det er spændende at være pioner på solcelleområdet i Skandinavien. Løsningen er økonomisk fornuftig og sikker, da GreenGo Energy sikrer produktionen og driften under garanti. Ligeledes er vi med til at drive overgangen til vedvarende energikilder, uden at politikerne skal i aktion. Investeringen varetager vi jo. Vi er desuden ret sikre på, at anlægget øger Teknikerbyens værdi og gør vores nyrenoverede lejemål mere attraktive", siger direktør Peter Mering fra SEB Ejendomme.
16-17 procent af Teknikerbyens samlede årlige elforbrug vil fremover være CO2-neutral solcellestrøm, og om sommeren udgør op til 40 procent af hele Teknikerbyens elforbrug solcellestrøm fra egen matrikel. Teknikerbyens lejere er bl.a. rådgivningsvirksomheden Alectia og DONG Energy, der flytter ind med lidt over 1.000 mand i foråret 2012.
”Generelt prøver vi at se på kravene om reduktion af CO2-belastningen i vores bygninger som en mulighed for at tilføre værdi til vores ejendomme i stedet for at se på dem som en omkostning eller noget, der er besværligt,” siger Peter Mering.
Anlægget på Teknikerbyen er baseret på en ny løsning for solcellestrøm fra GreenGo Energy. GreenGo Energy varetager alt inklusive den fuldstændige drift og garanterer direkte en fast produktionspris for strømmen. Med en avanceret it-løsning overvåger GreenGo Energy de enkelte paneler og optimerer driften.
Anlægget består af 2.600 solcellepaneler, i alt et effektivt solcelleareal på 4.650 kvm, fordelt jævnt på 15.000 kvm tagareal. Direktør Karsten Nielsen fra GreenGo Energy fortæller: ”Vi har i projekteringen brugt meget ingeniørarbejde på at sikre optimal produktion og tilpasning til bygningens forbrugsmønster og arkitektur. Ligeledes er der absolut kun anvendt state-of-the-art komponenter. Jeg tør godt sige, at vi er stolte af resultatet. Det en ære at bryde grænserne for solcelleanlæg i Norden så markant.”
Få den seneste viden om Erhvervslejeloven på ByensEjendoms konference om Erhvervslejeloven - den nyeste udvikling den 16. maj 2012.
I årene 2010-2013 er der afsat 10 mio. kr. årligt til forsøgsprojekter, der kan være med til at udvikle den almene boligsektor. Midlerne kan nu søges i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Læs mere
Værd at besøge:
Danmarks største portal for annoncering salg af kontor, butik, klinik, lager, restauration mv. til leje og salg
Danmarks største kartotek over virksomheders søgninger efter erhvervslokaler.
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig