Saxo Properties investerer Eur 250 mio. i København for Resolution Property

Saxo Properties investerer Eur 250 mio. i København for Resolution Property

Saxo Properties, Saxo Banks afdeling for ejendomsinvesteringer, har indgået et Joint Venture med Resolution Real Estate Advisers LLP, bedre kendt som ’Resolution Property" med henblik på at investere op til Eur 250 millioner i det centrale København.

Kontakt

Kilde

Saxo Properies

Yderligere oplysninger:
Saxo Bank
CEO Jesper Damborg
T: 3977 4124
E: jda@saxobank.dk
www.saxoproperties.com

’Resolution Property’, tæller blandt sine investorer førende amerikanske universiteter som Harvard og Yale samt andre fonde. Resolution Property bestyrer i dag værdier for EUR 1,5 milliarder i sin ejendomsportefølje.

Joint Venture-aftalen vil fokusere på investeringer op til ca. EUR 250 millioner, svarende til ca. 1,86 milliarder. kr. i det centrale København med særlig vægt på boligejendomme og ejendomme, der bruges både til beboelse og erhverv. Der er tale om bygninger, der vil blive optimeret gennem intensiv modernisering både i form af ombygning og udskiftning af lejere. Med et team på 15 erfarne ejendomsspecialister og en afdeling for Facility Management står Saxo Properties stærkt, når det drejer sig om at identificere muligheder uden for det etablerede marked og implementere et program for ejendomsudvikling, der vil føre til betydeligt bedre udbytteresultater for investorerne.

Det nye joint venture, der allerede har indkredset sine første køb, skal have en levetid på 3-5 år med vægt på øget indtjening og på kapitalgevinster.

Jesper Damborg, administrerende direktør i Saxo Properties, udtaler "Vi er meget glade for at kunne gå sammen med Resolution Property, en af Europas førende investeringsgrupper med ejendomme over hele det kontinentale Europa. Vores Joint Venture vil fokusere på omhyggeligt udvalgte projekter, der har potentiale til at levere resultater over gennemsnittet på mellemlangt sigt."

Robert Laurence, der står i spidsen for Resolution Property, udtaler: "Stabiliteten i den underliggende økonomi i København sammen med muligheden for at anskaffe ejendomme af god kvalitet til priser med et betydeligt nedslag i forhold til tidligere topniveauer appellerer stærkt til os. Vores Joint Venture med Saxo Properties stiller et meget erfarent ejendomsteam til vores rådighed lokalt, og der er tale om folk, der allerede har bevist, at de kan levere et godt udbytte. Det giver os nogle spændende muligheder for at udvikle vores merværdi-strategi i et nyt marked."

Saxo Properties er et datterselskab under Saxo Bank, og blev startet i marts 2010 for at kunne tilbyde "closed end funds" både til velstående privatinvestorer og institutionelle investorer med fokus rettet mod boligejendomme og erhvervs- og detailhandelsejendomme i det centrale København.

Resolution Property, der blev grundlagt i 1998 med støtte fra en gruppe aktionærer bestående af investeringsfonde, pensionsfonde og førende amerikanske universiteter og fonde, har placeret sine investeringer over hele det kontinentale Europa indbefattet Frankrig, Polen, Tyskland, Storbritannien og Schweiz. Efter at have afsluttet en investeringsrunde på EUR 808 millioner i 2007 sigter Resolution Property efter en ejendomsportefølje på samlet EUR 2,6 milliarder.

Resolution Property var under forhandlingerne repræsenteret af Whitmarsh Holt Young i samarbejde med lokale rådgivere, bl.a. Plesner, Sadolin & Albæk.

Morgenmøde
ByensEjendom
afholder 13. September morgenmødet 'Markedslejen i København', hvor advokat Dennis Hoffmann på to timer gennemgår alle væsentlige butiksgader i København og på baggrund af de nyeste afgørelser giver et bud på om du har sat din leje for lavt.

Forsiden netop nu

17. maj 2012, Piotr Szutowicz

Saxo Properties investerer Eur 250 mio. i København for Resolution Property

10 mio. til forsøgsprojekter i den almene boligsektor

I årene 2010-2013 er der afsat 10 mio. kr. årligt til forsøgsprojekter, der kan være med til at udvikle den almene boligsektor. Midlerne kan nu søges i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Læs mere

Værd at besøge: