Ny skole bygges i Design City Kolding

Ny skole bygges i Design City Kolding

4.800 kvm. stor skole skal fra 2014 stå klar til at huse Kolding HF og VUC i den nye bæredygtige bydel. Arkitektkonkurrence er på trapperne.

Kontakt

Kilde

Design City Kolding

Redaktion

Yderligere oplysninger:
Verner Rylander-Hansen, rektor, Kolding HF & VUC.
T: 61 70 10 28

Thomas Nielsen, adm. dir. Design City Kolding
T: 29 28 26 80. 

Fra starten af 2013 forventes byggeriet af en ny skole i Design City Kolding at gå i gang. Skolen skal på 4.800 kvm. rumme Kolding HF & VUC med 1.400 studerende og 70 ansatte.

I forvejen ligger både Designskolen Kolding og IBC i området, og indflytning i det nye SDU, som bliver landets første lavenergiuniversitet, forventes at finde sted i foråret 2014.

- Kolding HF & VUC passer naturligt ind i det stærke uddannelsesmiljø, som er ved at tage form, siger Verner Rylander-Hansen, som er rektor for Kolding HF & VUC.

Rektoren fremhæver Design City Koldings bæredygtige profil som endnu en god grund til at slå sig ned i området:

- Der er både gode holdninger og sund fornuft forbundet med bæredygtigt byggeri i dag. Jeg forventer, at vi kan se frem til at spare på energiforbruget i forhold til traditionelt byggeri og glæder mig på personalets og kursisternes vegne til de mange andre fordele, der er forbundet med placeringen af en nytænkt skole med innovative løsninger af læringsmiljøet.

Projektets næste skridt er en arkitektkonkurrence, der skal sikre et byggeri af høj arkitektonisk kvalitet, der passer til området.

Ambitionen med Design City Kolding er at skabe en levende og bæredygtig bydel midt i Kolding, hvor virksomheder, institutioner og organisationer udvikler sig i tæt samspil med private boliger, butikker og restauranter.

Hør mere om Design City Kolding og andre aktuelle projekter i byen:
ByensEjendom afholder den 12. mars 2012 i Kolding den "3. Årlige konference om Udvikling og ejendomsmarkedet i Kolding".

 

Forsiden netop nu

17. maj 2012, Piotr Szutowicz

Ny skole bygges i Design City Kolding

10 mio. til forsøgsprojekter i den almene boligsektor

I årene 2010-2013 er der afsat 10 mio. kr. årligt til forsøgsprojekter, der kan være med til at udvikle den almene boligsektor. Midlerne kan nu søges i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Læs mere

Værd at besøge: