Nordhavn bliver 1 mio. kvm. større - opfyldning påbegyndes

Nordhavn bliver 1 mio. kvm. større - opfyldning påbegyndes

Snart fyldes de første læs af i alt 18 mio. tons jord, der skal gøre Nordhavnen 1 million kvm. større. Det bliver den største opfyldning i Københavns Havns historie.

Kontakt

Kilde

By & Havn

Yderligere oplysninger:
By & Havn
www.byoghavn.dk

De store entreprenørmaskiner på Nordhavnens yderste spids har for alvor taget fat på et arbejde, som vil ændre Københavns geografi.

Langs Nordhavnens nordøstlige hjørne vil en gigantisk jordopfyldning over de næste år finde sted. Med en størrelse på 41 gange Rådhuspladsen i København og med så meget jord, at det kunne fylde den store Keops Pyramide fire gange, er det en opfyldning, der kan ses.

Opfyldningen sker blandt andet for at skabe plads til en 1.100 m. lang krydstogtskaj, der fra sæsonen 2013 giver plads til tre store krydstogtskibe af gangen.

”Opfyldningen skaber bogstaveligt talt plads til Københavns udvikling. Vi skaber plads til nogle af de 100.000 nye beboere, der vil flytte til København inden for de næste 15 år. Samtidigt skaber vi plads til, at krydstogtindustrien og erhvervshavnen kan blive i byen” siger Jens Kramer Mikkelsen, administrerende direktør i By & Havn.

3 entrepriser

Der er tre entrepriser i udvidelsen, som alle er i fuld gang:

  • Den nye krydstogtskaj anlægges
  • Store jernvægge bankes ned i havbunden (spunsvægge) for at danne omkredsen omkring opfyldningen
  • Der laves en steninddæmning mod vest.


De store mængder jord til opfyldningen kommer blandt andet fra anlægget af Cityringen og Nordhavnsvejen, men jorden kommer dog først i havet i sommeren 2012, hvor den første del af rammen er lukket og klar til at modtage de store mængder jord.

Byggeriet af rammen kommer til at tage to år, mens selve opfyldningen først er færdig i ca. 2022. Københavnerne kan også se frem til et nyt grønt areal, som anlægges langs opfyldningens vestlige side. Det er dog først endeligt færdigt, når opfyldningen er overstået.

Nordhavnens nordøstlige spids har tidligere været brugt af blandt andet hundeluftere og lystfiskere. Stedet er nu en arbejdsplads, og der er adgang forbudt. På grund af de mange store entreprenørmaskiner er området farligt at færdes i.

Baggrundsinformation:

Anlægget af krydstogtskaj samt anlægget af selve jorddepotet udføres af et Jointventure mellem Züblin, Möbius og MJ Eriksson.

Stenindfatningen på den nordvestlige side af opfyldningen udføres af Per Aarsleff.

  • Opfyldningen fylder 1 mio. kvm
  • Opfyldningen kommer til at rumme både ren jord og et nyt depot til forurenet jord på hhv. 4 mio. kbm og 6 mio. kbm.
  • Anslået færdiggørelse for opfyldningen: 2022. Selve perimeteren til opfyldningen er dog færdig i 2013
  • Krydstogtskajen ventes færdig til sæsonen 2013; Terminalen ventes dog færdig i 2014
  • Krydstogtkajen bliver 1.100 m. lang. Til sammenligning er Langelinie 1.000 m. lang
  • Inddæmningen med jernvægge bliver 1.250 m. lang og stenindfatningen mod vest 1.200 m.


Konference om "Almene boliger for 40 milliarder":
ByensEjendom
afholder den 22. maj 2012 en konference om Almene boliger for 40 milliarder. Byggeriet af almene boliger er i dag en af de største drivkræfter bag dansk byggeri. I 2010 blev der anmeldt byggeri af hele 16.664 almene boliger. Hør mere om en sektor i vækst.

 

Forsiden netop nu

17. maj 2012, Piotr Szutowicz

Nordhavn bliver 1 mio. kvm. større - opfyldning påbegyndes

10 mio. til forsøgsprojekter i den almene boligsektor

I årene 2010-2013 er der afsat 10 mio. kr. årligt til forsøgsprojekter, der kan være med til at udvikle den almene boligsektor. Midlerne kan nu søges i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Læs mere

Værd at besøge: