Torben Bjørk Nielsen, Hoffmanns administrerende direktør.
På trods af de vanskelige markedsforhold er Hoffmann kommet ud af 2011 med et resultat på 55,3 mio. kr. efter en omsætning på ca. 1.5 mia. kr. Det er en betydelig forbedring i forhold til 2010, hvor omsætningen lå på ca. 1.2 mia. kr. Resultatet var i 2010 på 39,4 mio.kr.
Ordrebeholdningen er 978,3 mio.kr. (913,0 mio.kr. i 2010)
Det er de sidste års fokus på at udvikle Hofmanns samarbejdskompetencer med alle parter i projekterne, der ifl. administrerende direktør Torben Bjørk Nielsen, Hoffmann er den direkte årsag til selskabets historiske pæne resultat.
- Hvis bygherrerne skal have større budgetsikkerhed, og den danske byggebranche skal forbedre produktiviteten, bliver vi nødt til at samarbejde helt fra tilblivelsen af projekterne. Det at økonomien løber løbsk og konflikterne tilspidses, er definitivt et spørgsmål om entrepriseform og samarbejdsform. I dag udgør 60 procent af Hoffmanns omsætning projekter, hvor vi er med fra tilblivelsen af projektet i et åbent konstruktivt samarbejde imellem alle parter, udtaler administrerende direktør Torben Bjørk Nielsen.
Dansk byggeri er ifl. Hoffmann fortsat præget af en meget vanskelig markedssituation med næsten udelukkende offentlige udbud.
Hoffmann har i den sidste tid indgået 2 store kontrakter på opførsel af 14.000 kvm. hovedkontor til Syd Energi i Esbjerg, samt yderligere udbygning af Rødovre Centrum med 12.300 kvm. biograf, fitness og butiksareal.
Begge projekter er vundet som samarbejdssager.
Hoffmann er et daterselskab af det noske Veidekke.
Forsiden netop nu
17. maj 2012, Piotr Szutowicz
10 mio. til forsøgsprojekter i den almene boligsektor
I årene 2010-2013 er der afsat 10 mio. kr. årligt til forsøgsprojekter, der kan være med til at udvikle den almene boligsektor. Midlerne kan nu søges i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Læs mere