Mangler vi en vigtig nyhed fra din virksomhed eller dit erhvervsområde - eller savner du nyheder indenfor et specielt område? Send os din kommentar, nyhed e.l. nedenfor:
Annonce
Annonce
Annonce
Den nye udvidelse af The National Maritime Museum i London slår imorgen dørene op for offentligheden med danske C.F. Møller som arkitekter.
Arkitektfirmaet C. F. Møller
Julian Weyer, Arkitekt og partner
E: jw@cfmoller.com
T: 30 66 93 96
The National Maritime Museum i London er Storbritanniens 7. største turistattraktion og en del af det fredede område Greenwich Park, som er på UNESCO's verdensarvsliste.
Den nye fløj, kaldet The Sammy Ofer Wing blev officielt indviet tirsdag af den engelske prins Philip. I morgen åbner udvidelsen for offentligheden. Projekter har ialt kostet ca. 300 mio. kr.
C. F. Møller vandt den international arkitektkonkurrence i 2006 og har skabt et design, hvor den nye hovedindgang skyder sig ud af terrænet, men samtidig er størstedelen af den nye bygning placeret under jorden - i alt 5500 m2 ud af 7300 m2. På taget er anlagt en offentligt tilgængelig grøn, tagterrasse, der i endnu højere grad får bygningen til at smelte sammen med parklandskabet. Udvidelsen har et moderne formsprog, men er inspireret af bl.a. barokbygningernes rytmiske forløb af vinduer og er på den måde med til at iscenesætte det oprindelige museum.
Målet med udvidelsen har været at åbne for og fortælle alle de fascinerende historier om mennesket og havet, som i mange år har ligget gemt i museets arkiver. Arkivet rummer alt lige fra fx en bamse, som overlevede forliset af Titanic, til den kendte engelske søadmiral Lord Nelsons sidste breve hjem. Her er omkring 100.000 bøger og ca. to km hylder med maritime manuskripter.
Leder af Arkitektfirmaet C. F. Møllers afdeling i London Teva Hesse siger om projektet:
"Det har været en stor ære for Arkitektfirmaet C. F. Møller at designe den nye fløj, beliggende i disse følsomme og exceptionelle omgivelser, som Greenwich Park er. På et begrænset areal skaber projektet en række forskellige faciliteter - til glæde for den brede offentlighed, for museet og for de besøgende. Men vigtigst af alt, smelter arkitekturen og landskabet sammen i en komposition, der forener National Maritime Museum med Greenwich Park," siger han.
Arkitektfirmaet C. F. Møller har også været arkitekter på et andet nyt, markant kulturbyggeri i London: Darwin Centret, den kokonformede udvidelse af The Natural History Museum, der både er en af Storbritanniens største attraktioner og et forskningscentrum i verdensklasse. Darwin Centret er allerede blevet hædret med en række priser, bl.a. Civic Trust Award.
Konference om Carlsberg Byen:
ByensEjendom afholder den 21. september en konference om "Investeringer i Carlsberg og Vesterbro til 14 milliarder". Konferencen sætter fokus på den forestående udvikling af Carlsberg Byen og blandt de topaktuelle emner præsenteres vinderprojekterne for Stationsområdet og Campuspladsen.
I årene 2010-2013 er der afsat 10 mio. kr. årligt til forsøgsprojekter, der kan være med til at udvikle den almene boligsektor. Midlerne kan nu søges i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Læs mere
Værd at besøge:
Danmarks største portal for annoncering salg af kontor, butik, klinik, lager, restauration mv. til leje og salg
Danmarks største kartotek over virksomheders søgninger efter erhvervslokaler.
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig